Single Malt

Whisky lavet af moderne og gamle kornsorter fra vores marker, lagret i bourbon- og sherryfade.

Fjordboen

Vores olorosolagrede single malt, baseret på vores smagfulde pale malt. Det gamle sherryfad giver en dyb vinøs og sødlig note til det behageligt maltede destillat.

Bøg

En helt særlig røget whisky, lavet af malt røget på bøgetræ og lagret på sherryfade. 'Bøg' er helt sin egen, en unik smag, som vi holder mere og mere af.

Destillery Edition

Vi stopper aldrig med at eksperimentere. En langsom destillation, en ny kornsort, et utraditionelt fad. Nogle af vores eksperimenter bliver til særlige frigivelser, eller en Distillery Edition. Alle i meget begrænsede antal, og kun solgt fra destilleriet.

Grain Whisky og Spiritus

Vi eksperimenterer med mange forskellige danske og nordiske kornsorter på Gyrup til at skabe nye typer whisky og fadlagret spiritus.

Destillat

I jagten efter opskrifter til vores whiskyer, støder vi af og til på et destillat, som vi synes skal bruges som det er, direkte fra vores "pot still".

"The Nordic white spirit"

Destillat 1

Dette klare destillat er lavet af vores egen maltede økologiske Odyssey byg. Fuldt sporbar til gårdens marker, ligesom vores whisky.

Udviklet i samarbejde med nogle af de bedste danske cocktailbarer har denne spiritus en behagelig kornsødme og frugtige noter med en let strejf af lakrids og nyslået kløvergræs. Brug den som alternativ til den traditionelle klare alkohol, og erstat vodkaen eller den hvide rom i sure- eller søde cocktails med fx. rabarber, æbler eller stikkelsbær. Eller lav en single estate White Russian med Gyrup Gårdmælk og Destillat 1.

Skab din egen whisky

Fadandele og private fade

Fadandele

Et par gange om året vælger vi nogle gode fade ud og udbyder dem som fadandele. Som fadandelhaver er du med til at fylde dit fad, og du kan følge lagringen på tæt hold, mens det friske destillat modner til en færdig whisky over 3-5 år. Når den er færdig flasker vi den for dig på fadstyrke.

En fadandel giver samtidig adgang til vores særlige fadejerdage. Hvert år, omkring den tid vi fyldte dit fad, inviterer vi til en eftermiddag, hvor vi fylder de nye fadejeres fade og har tid til at dykke lidt længere ind i whiskyens verden. Her taler vi om udviklingen på dit fad og deler et par samples fra vores whiskylager.

Se ledige fadandele

Private fade

Få dit eget private fad hos Thy Whisky. Når du køber dit eget fad, vælger du frit fadtypen, kornet til destillatet og den tilsigtede alder. Du følger fadet tæt hele vejen gennem lagringen, og det er i sidste ende dig der beslutter, hvornår whiskyen er klar, og om vi skal flaske whiskyen ved fadstyrke eller lavere alkoholvolumen.

Dette bliver virkeligt din egen whisky!

Private fade er tilgængelige per efterspørgsel. Kontakt os venligst på info@thy-whisky.dk for mere info.