Thy Whisky No. 8 – Fjordboen (Udsolgt)

1.000,00 DKK

Dansk Single Malt | 50 cl | 51,6% vol | 569 flasker | propino-byg | ex-oloroso sherry | ikke koldfiltreret

Fremstillet af Propino-byg dyrket økologisk på Gyrups marker
Maltet økologisk på Mältzerei Steinbach
Destilleret på Nordisk Brænderi.
Lagret på to first fill oloroso sherry-fade
Tappet af Thy Whisky

Lagt på fad 03.2015
Tappet 05.2018

Udsolgt. Det gik stærkt denne gang, men vi må allerede dagen efter frigivelsen melde udsolgt. Vi henviser til vores forhandlere landet over. Se vores forhandlerliste her.

Ikke på lager

Varekategorier: ,

Beskrivelse

Her i Thy, midt imellem de stormblæste Vesterhavsklitter og de bløde enge ned mod Limfjorden, er vi omgivet af hawboere, præget af sandet og Vesterhavet, og fjordboere rundet af det blidere fjordland mod øst. Denne flaske er til fjordboerne. Den er mildnet af sødme fra gamle oloroso sherryfade. Lidt som dem, livskraftig og blid på samme tid.

Vores ottende frigivelse er på mange måder en ‘klassisk’ Thy Whisky. Tappet af to first-fill oloroso sherry-fade efter godt tre år på fad. Vi har brugt vårbyg af sorten Propino til destillatet, som er dyrket på vores mark lige foran Gyrup, vores økologiske gård i Thy. Resultatet er en smagfuld whisky på hele 51,6% alkohol. Der er altså massere af styrke, men Fjordboen er alligevel blid. Den har en elegant maltsødme og en dyb, frugtig vinøs eftersmag, hvor oloroso sherryen virkelig træder i karakter.

 

Du kunne også være interesseret i...