Fad No°2a/b – Hawboen og Fjordboen [Udsolgt]

1.650,00 DKK

2×35 cl | 48 % vol | 139 sæt | ikke koldfiltreret | single malt | double matured

Fad No°2a – Hawboen:
Eg – Ex-Bourbon, double matured
Tilvirket på Power byg dyrket økologisk og høstet på Gyrup, Thy
Maltet økologisk på Fuglebjerggård
Vand fra Klitmøller
Destilleret og tappet på Nordisk Brænderi.

Fad No°2b – Fjordboen:
Eg – Ex-Bourbon, afsluttet på Ex-PX sherry.
Maltet økologisk på Fuglebjerggård
Vand fra Klitmøller
Destilleret og tappet på Nordisk Brænderi.

Ikke på lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

Denne whisky – som faktisk er blevet til to – er tilvirket på Gyrups Powermalt, høstet ude bag vestkystens klitter og gammeldags gulvmaltet på sjællandske Fuglebjerggaard. Maltbyggen er mæsket til urt på Nordisk Brænderi og siden gæret med efterfølgende destillering på brænderiets kobberdestillationsanlæg før lagring på et gammelt bourbonfad i sommeren 2011.

Efter 3 år på dette fad er whiskyen i sensommeren 2014 fordelt på to fade til den sidste modning. Den ene del blev lagt på et ombygget 100 liters fad, der tidligere har været brugt til sherry – og herfra stammer den ene whisky, »Fjordboen«. Den resterende del blev lagt på et 50 liters ombygget bourbonfad, som er blevet til den anden whisky, dens tvilling, »Hawboen«. De er begge tappet i slutningen af 2015 og sælges nu som »tvillingesæt«.

»thy-tvillingerne« – hawboen og fjordboen
Thylandet strækker sig mellem hav og fjord. Fra de stormblæste vesterhavsklitter over magre heder til det fede land ned mod de vidtstrakte engdrag og den vestlige Limfjord. Med godtfolk rundet af fordums prangere og bønder, fiskere og købmænd. Med livskraftige kvinder og arbejdsomme mænd. Nogle er præget af sandet og suset mod nordvest, andre af det blidere fjordland søndenover. Forskellige som hawboer og fjordboer. Og alligevel som thyboer ganske ens – samhørige og uløseligt forbundet af fælles rødder og ophav. Akkurat som rigtige tvillinger. Til alle dem tilegnes disse to whiskyer, der er startet som én.

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Fad No°2a/b – Hawboen og Fjordboen [Udsolgt]”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *